Sportskompagniet

AnybodyCanDo

Det har været en interessant tid siden seneste blogindlæg – Jeg har bestemt mig for at skrue ned for mit primære job som systemudvikler og starte et hobbyfirma fra 1. august. Begrundelsen er, at jeg vil gå – om ikke ”all in”, så i hvert fald delvist in – med hensyn til at formidle sundhed og vejlede andre i at få mere energi og en stærk krop, der kan være et fundament i det daglige.

Det er dejligt at have taget den beslutning – Jeg synes, at jeg har en masse at give og glæder mig til at prøve at være deltidsselvstændig. Det giver en masse interessante følelser, der kan sammenlignes med at skulle konfrontere noget, man er bange for: Det ene øjeblik er jeg super-inspireret og ser frem til at møde en masse søde mennesker, der har taget en beslutning om at gøre noget godt for sig selv; det næste øjeblik tænker jeg: Hvad pokker tror du egentlig, at du er? Hvordan har jeg dog fået den idé, at jeg kan hjælpe nogen?

Jeg husker da jeg i start-90erne var i gang med at lære at blive aerobicinstruktør. Det var i et studie i Valby, og vi elever var der konstant for at træne vore programmer ind i rygraden. Vi underviste hinanden og skulle desuden i slutningen af uddannelsen ind og tage opvarmningen på de ordinære hold for at vænne os til at være på. Tanken om det sidste var overvældende; det var et lille studie, hvor folk kom for at få topkvali’ træning, så vi frygtede den dag, vi skulle ind til ”de rigtige hold”!

Første gang var jeg absolut uforberedt! En aften gik jeg og hyggetrænede med en af de andre – Receptionisten kom hen og sagde: Instruktøren på næste hold er lidt forsinket, – Kan du ikke lige tage opvarmningen, sådan at vi kan starte holdet til tiden?

Overraskelser er bestemt ikke noget, jeg er god til – Heller ikke dengang, men jeg sagde: ”Jo, det kan jeg godt” og gik ind til ”løverne”. Jeg husker ikke, hvad jeg lavede, men husker fornemmelsen af, at det var ok, så snart holdet var sat i gang – Men jeg var meget glad for, at instruktøren dukkede op ca. 10 minutter inde i timen og tog over. Puha! Men hvor var det godt at have gjort det!

I dag er jeg glad for at undervise! Men nye ting bliver jeg nok aldrig helt god til – Det kræver, at jeg sætter mig i en situation, hvor jeg ikke bare kan løbe fra det hele – Som for eksempel at bekendtgøre her, at Miannes sportskompagni starter 1. august 2014.

Med tiden kommer der mere info om, hvad Miannes sportskompagni kommer til at beskæftige sig med, men det bliver det jeg er bedst til, nemlig sportsmassage (fysiurgisk massage), kostvejledning og træningsvejledning (styrke og løb). Det kommer til at handle om, hvordan man kan få mere energi ind i hverdagen og hvordan man får træningen til at fungere, sådan at den bliver til noget!

Bloggen her kommer til at fortsætte med nyt fra den del af min hverdag, der har at gøre med sundhed, og min første hurdle bliver at få skrevet et produktkatalog, jeg er tilfreds med :-)

Følg evt. med på facebook: https://www.facebook.com/MiannesSportskompagni

Og selvfølgelig hjemmesiden: www.mianne.dk .

Stay tuned!

Klynkegrænse 15

Når et løb skal konsummeres, sker det bedst i bidder! Jo længere løbet er, jo vigtigere er det at få hakket ”elefanten” i skiver – Det kan oversættes til, at det mentale betyder mere ved de lange løb end ved de korte.

I dag stod der BT halvmarathon på menuen. Det er 21,0975 km langt. Det er også min yndlingsdistance, så har prøvet den nogle gange efterhånden! Laver altid en løs angrebsplan afhængig af vejr, motivation og forventet resultat.

Vejr: I dag varmt og solrigt fra morgenstunden; det betød korte rør og kortærmet trøje plus lidt solcreme på ørerne. God, men let morgenmad med masser af vand – vigtigste i dag: Drik ved alle depoter.

Motivation: Fin fin! Glæder mig til at komme ud at løbe, men har ikke spist optimalt i går ( Claus Meyers chokobolleopskrift blev afprøvet; de smager glimrende med banan til!). Alternativ carboload!

Forventet resultat: Er lidt tung i bagpartiet for tiden, så skuler af og til tilbage på min uventede succes til nytårsløbet, hvor jeg kom under to timer på halvmarathon! Hmm! Det bliver ikke under to timer i dag med det varme vejr, men vil prøve at ramme en tid bedre end VM halvmarathon (2:05:58).

Så er vi næsten fremme ved opskæring af elefanten, men først en enkelt ting mere: Er der behov for en klynkegrænse? Er der brug for at tøjle selvmedlidenheden for at undgå, at den indre dialog domineres af brokkerier? Jo, det er der brug for, bliver jeg enig med mig selv om ( varme, tungt bagparti mm). Dagens løb bliver kategoriseret til klynkegrænse 15; det betyder, at jeg ikke må brokke mig før de første 15 km er tilbagelagt!

Godt så! Elefant, træd an! Du skal skæres i skiver; dagens partering så således ud:

  • 2 km: Nu er der langt under 20 km tilbage.
  • 4 km: Væskedepot – we like! Rykket frem ift tidligere år.
  • 5 km: Mellemtid
  • 7 km: Tredjedel nr. 1 – check!
  • 8 km: Væskedepot
  • 10 km: Mellemtid
  • 11 km: Væskedepot
  • 12 km: Nu er der langt under 10 km tilbage
  • 14 km: Tredjedel nr. 2 – check!
  • 15 km: Klynkegrænse, væskedepot og mellemtid
  • 20 km: Mellemtid – og snart i mål!
  • 19 km: Væskedepot og næsten ”hjemme”

Der er virkelig mange ting at glæde sig til i den plan!

Løbet fungerede fint! Det tætteste jeg var på en krise, var mellem 12 og 14, hvor det gik op af bakke. Men derefter gik det fint – ikke flyvende, men ingen problemer! Klynkegrænsen blev krydset med andægtighed og tilbage var at æde resten af turen km for km. Vi kom ind i skovterræn med bakke op og bakke ned, som jeg godt kan lide det, så de 5 km fra 15 til 20 blev rullet igennem uden drama.

Rundforbi stadion kom tættere på, og så var målet der såmænd! Det lykkedes! Men ikke med tiden – Sluttiden blev 2:06:10, men var godt og grundigt tilfreds med forløbet! I målområdet gik en mand, der så bekendt ud – Jo, det er da Claus Meyer! Lod være med at nævne hans rolle i carbo-loaden i går; han har sikkert andet at tænke på :-)

Løbebælte

Til sidst et billede af mit nyeste stykke løbegear: Et bælte indkøbt i London. Det er en “pølse”taske, hvor man kan putte ting ind i fra fire overdimensionerede knaphuller. Man løber så med bæltet om livet eller på hoften med knaphullerne vendt ind mod kroppen. Meget behagelig måde at bære på sine ting, da de er tæt på kroppen i modsætning til en bæltetaske, der altid vil vippe rundt, når man løber.

Til allersidst: Claus Meyers opskrift på chokoboller er fra hans kogebog ’Meyers bageri’ og er desværre ikke tilgængelig direkte på nettet, så jeg må røre en opskrift sammen til jer en dag (måske en glutenfri version). Men I kan få hans opskrift på kanelsnegle: http://www.clausmeyer.dk/da/opskrifter_/broed/kanelsnegle.html?recipeid=144

 

Træningsafhængighed

ZooturMarts2012 093 ’Ekspert slår alarm: Træningsafhængighed har ramt danskerne’ – UHA DA!

Journalisters omgang med sundhedsmæssige budskaber er nu underholdende i sig selv – Nogle gange kan man dog med ret frygte, at sensationsjournalistikken kan hindre nogen i at leve et sundt liv; Man kan altid finde en version af budskabet, der taler for, at det bedste man kan gøre er ingenting! SÅDAN ER DET BARE IKKE!

Selvfølgelig er træningsafhængighed noget skidt, men at træne regelmæssigt er ikke det samme som at være træningsmisbruger! Et af eksemplerne på dr.dk i dag er en fyr, der har tabt over 100 kg, sådan at han nu vejer 95 kg – Nu har han depression og bruger al sin fritid i træningscentret. Selvfølgelig skal han da have hjælp – og for min skyld gerne på det offentliges regning. De mennesker, der er svært overvægtige, og som lykkes med at tabe sig er lige præcis i farezonen for at gå ned med flaget, fordi de typisk har et mantra kørende à la ’Når jeg har tabt mig, så bliver alt godt, og mine problemer er løst’. Når det så viser sig, at ens personlige problemer stadig er der, og at det måske er de problemer, der fra starten af har været skyld i kiloene og ikke omvendt – Ja så er det ikke så underligt, hvis manden bliver deprimeret.

Jeg synes, at vi som samfund burde hjælpe de mennesker, der gerne vil leve en sundere tilværelse og bistå dem til at komme i mål – Vor ven skal have hjælp til at turde se tilværelsen i øjnene, sådan at han kan komme væk fra crosstraineren, det er det eneste rigtige, men det ændrer ikke på, at det er sund fornuft at passe på sig selv – Med måde!

Links:

Dagens hovedhistorie om træningsafhængighed på dr.dk.

Et link til en halv times portrætudsendelse om Bodil Udsen – En herlig kvinde, der ikke behøvede at ligne et sugerør for at være god til sin metier.

 

Granny on the move

Lige nu er jeg fyldt af to ting: Glæde over at have påskeferie og god karma efter en vellykket tur til London. Indlægget her er derfor om – ja, hvad ellers! – London, armstrækninger og en påskeudgave af et stenalderbrød!

LondonMedalje
I London løb jeg min marathon nr. 15 – Vildt at tænke på, men har været dejlig forskånet for skader, så derfor er jeg stadig fascineret af tanken om, at jeg kan løbe langt, hvis jeg vil! (Tak til Sanne for billedet).

Londonturen var en grupperejse med Marathon travel club; det er altid en fornøjelse at holde ferie sammen med andre nørder, hvor man kan diskutere strategier for at løbe i varmt vejr (ja, rigtigt! Der var varmt til London marathon – ca 16 graders varme ved start), og så er der selvfølgelig alle røverhistorierne (”årh! Var du også med i New York 2010?”, ”Kan du huske i Stockholm 2012? Sikket møgvejr!”).

Startnumrene til London marathon går for det meste til velgørende organisationer; løberne samler ind til et godt formål, derfor er der mange udklædte løbere, og mange heppere, der bærer deres egne bidragydere frem med tilråb, men der er overskud nok til at heppe på os andre også; Tilskuerne kaldte mig Granny eller Granma pga. min distingverede hårfarve :-) Har ikke oplevet andre steder, at der var så mange tilskuere på hele ruten – Der var tilråb alle steder lige fra starten ved Greenwich park til mål på The Mall ved Buckingham palace.

Efter løbet var der arrangeret sejrsmiddag på restaurant Sarastro – hermed anbefalet! Vær forberedt på underholdning undervejs.

Tak til Lisbet for godt og inspirerende selskab på turen (udover løb talte vi om bøger, Buddha, toiletkøer, træningsfilosofi mm., drak kaffe og spiste en masse god mad (en vigtig del af både optakt og restitution).

Overvejer seriøst at melde mig til London marathon igen; Det kan så ikke blive før 2019, men mon ikke jeg stadig løber marathon til den tid? Tror i hvert fald ikke, at jeg spiller golf!

Hjemme igen til dejlig påskeferie og nye planer:
Pushupskema-2

Min opslagstavle indeholder en plan for optræning af evnen til at lave 100 armstrækninger (tak, Lisbet).

 

 

Planen er nappet fra I form, nr. 4, 2014. Der arbejdes med 4 niveauer: Op ad væg, på bord, på skammel og – det eftertragtede slutniveau – på gulvet. Af dum stolthed har jeg taget udgangspunkt i niveauet ’på bord’ og har med nød og næppe kunnet gennemføre første session – Jeg melder tilbage, hvordan det går.

 

Påskestenalderbrød
Inspireret af påsken lavede jeg i eftermiddags et påskestenalderbrød i tærteformat (påskeindslaget var, at jeg puttede lidt gurkemeje i dejen for at farve det gult – Gurkemeje siges også at være inflammationsdæmpende, så det har min krop formentlig rigtig godt af).

 

 

Opskrift:

  • 50 g græskarkerner
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g mandler
  • 50 g paranødder
  • 50 g hørfrø
  • 50 g sesamfrø
  • 50 g kokosfibre (kan også bruge kokosmel eller mandelmel)
  • 25 g tørrede tranebær
  • 4 æg
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk gurkemeje (påskekrydderiet)

Tænd ovnen på 160 grader. Bland det hele godt sammen og put det i en tærteform. Bages 45 min.

(Hvis du vil lave et brød, kan du snildt gange det hele med 2 og smide dejen i en brødform. Så skal det nok bage i en times tid).

WordPress theme: Kippis 1.15