De små oaser

palmeHello og glædelig søndag!

Er netop kommet hjem fra en herlig tur til det lyse Nordjylland, hvor foråret så småt kigger frem: I går stod den lokale gårdkat med en mus i munden og ville ind (det kom den ikke), og lørdagens styrketræningspas bestod af omrokering af en palle mursten sammen med svoger og niece. En 3k-løbetur blev også presset ind, men træning er nu ikke det væsentligste – Pointen er at være et godt sted med gode mennesker! Det meste af tiden gør vi såmænd ikke andet end at være sammen – og det giver en masse energi :-)

Det er godt at have nogle oaser at kunne tage hen til for at tanke op – Rejsen behøver såmænd ikke at være så lang; en af mine allergodeste oaser er f.eks. at være hjemme og høre god musik.

Her er et par af mine ”vandhuller” (der ligger ingen prioritering i rækkefølgen):

  • En tur i Søndermarken (motionere, gå, sidde)
  • Zoologisk have
  • En god café ( Coffee queen f.eks.)
  • En tur i Torvehallerne på Israels plads
  • En tur til Sverige (Malmö, Stockholm)
  • Føromtalte nordjyske hygge

En oase er et fedt sted at tage hen – og et fedt sted at komme hjem fra! Det er jo trods alt hverdagen, man tilbringer mest tid i!

——————————————————————————————————————–

Lidt løst og fast:

Den bedste hyldest til hverdagen lavede Dan Turell.

Til lykke med halvfirs-års-fødselsdagen til Benjaminn Koppel (jeg er ikke 100% til hans jazz, men han er altid super-interessant at høre på, når han fortæller om musik – f.eks. i denne morgens udgave af P2 double).

Kom så i tanker om et godt interview i Berlingske tidende med fætteren Nikolaj Koppel, der bl.a har flg. at sige om sine børns fritidsinteresser:

»De har begge spillet, men valgte på et tidspunkt ikke at fortsætte, og det valg fik de selv lov til at træffe. Med min egen baggrund i den klassiske musik ville det være oplagt, at de spillede, men det gør de altså ikke.«

»Det afgørende for min kone og mig har hele tiden været at vise vores børn nogle grundværdier, vi tror på, og det er for eksempel, at man skal gøre sig umage med det, man nu vælger at beskæftige sig med.«

Flot! Flot!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Help

WordPress theme: Kippis 1.15