Den klogeste løber er en langsom løber

dameløberDu får da ikke noget ud af det!

Pænt af dig, at du ofrer dig!

Hvornår træner du selv?

Sysler med løbetræning (der blev du overrasket, hvad?). Træner selv, træner med løbemakker(e), træner i løbeklub. God varieret træning, der giver mange gode timer i frisk luft og et godt immunforsvar.

Indimellem prøver jeg også at udbrede løberiets glade budskab til andre – Det går ofte ud over dem, der har lidt problemer med at komme op i fart, hvilket kan skyldes:

  • De er lige startet
  • De træner ikke målrettet til at blive hurtige
  • De er skadede og må ikke løbe hurtigt
  • De er sociale løbere, der er ligeglade med hastigheden

Har selv optrådt i samtlige kategorier, men forbavsende lidt i skadeskategorien, når man tænker på, at jeg efterhånden har motionsløbet i 28 år.

Min mest langvarige skade var i højre forfod, der begyndte at gøre forbandet ondt både ved gang og løb. Havde hørt lovprisninger af den lokale fys og gik derhen – fik et indlæg med tilbage, der løftede min højre hæl. Protesterede lidt, da min fysiske forståelse sagde mig, at når man løfter højre hæl, øges trykket på højre forfod, hvor det gjorde ondt, men fys sagde “helhedsbetragtning”, så jeg prøvede det af. Som forventet hjalp indlægget kun på fys’s bankkonto, og jeg fandt ud af ved et besøg hos lægen, at jeg led af nedsunken forfod, der kunne kureres ved indlæg til 100 kr. fra Matas + et par fodøvelser.

Godt så! Tilbage til de langsomme løbere – Er overbevist om, at en vigtig ingrediens i en skadefri løbekarriere er ikke at løbe over evne. Tror, at mit langsomme tempo og gradvise tilvænning til de lange distancer er grunden til, at jeg kan sætte personlige rekorder som 52-årig. Kroppen skal udfordres, men ikke for hurtigt og ikke i for lang tid. Hvis der skal ske fremskridt, er man nødt til at kende sin krop godt nok til at vide, hvornår man er ved grænsen og turde gå til den grænse uden at overskride den. Det kræver nogle kilometre, før den bevidsthed er der.

… og så tilbage til de citater, jeg skrev i starten af indlægget; det er ting jeg af og til hører, når jeg siger, at jeg foretrækker at træne langsomme løbere. Grunden til, at jeg gør det er:

  • Får masser ud af det. Når jeg skal løbe et langt løb, bruger jeg samme strategi, som jeg videregiver til hende, der skal løbe en 5 km for første gang. Den største forhindring for at kunne gennemføre et løb sidder mellem ørerne.
  • Det er en stor gave at kunne noget, som andre kan have gavn af. Ham, der har problemer med at få trænet en halv times lunteløb tre gange om ugen, har samme udfordring som jeg har, når jeg ikke kan tage mig sammen (og det sker, tro mig).
  • Den bedste træning er at træne andre. Du er nemlig nødt til at æde din egen medicin for at være troværdig.

Endvidere har jeg stor forståelse for, at det ikke er alle, der har en drøm om at løbe marathon på Hawai – For mange er det fint nok at kunne løbe efter en bus eller deltage i dhl-stafetten.

Ses til en ny løbeuge – May the force be with you :-)

———————————————————————————————————————

Artikel fra svensk Runners World om at undgå overtræning

og en til

Vorespuls.dk gav 13. februar 2014 på facebook en lærerig historie om langsomt løb .

og til sidst en artikel om skadesmagneten Intervaltræning - Pas på med det! Ikke for ofte og ikke uden at varme godt op.

Halleluja!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Help

WordPress theme: Kippis 1.15