Plan B

I træningssammenhæng er jeg ikke den bedste til at tackle, hvis min planlægning slås i stykker – Plejer at se på ugen, der kommer og så dosere træningsstunder henover med let hånd med behørig hensyntagen til variation og restitution ( det sidste er nu sjældent det store problem ;-) ).

Så går ugen i gang, og virkeligheden begynder at blande sig. Jeg bruger ofte den strategi at have så mange træningsaftaler med mig selv eller andre, at det ikke gør noget, hvis en enkelt løbetur eller to ryger ud af skemaet. Hvad nu, hvis arbejdet kræver mere tid flere dage i træk? Ja, så bliver der jo ikke bliver trænet i de dage. Problemet er, at der er risiko for at få startet en ond får-ikke-trænet-cirkel, der i værste fald kan udvide sig til en ond spiser-noget-mærkelig-mad-cirkel og i allerværste fald til en ond så-kan-det-også-være-ligemeget-cirkel.

I morges pakkede jeg en kæmpe træningstaske og skulle afsted til Frost cup del 5 i Herlev. Løbetøjet var på, og tasken indeholdt fitnesstøj til indendørs brug, da jeg havde en træningsaftale bagefter. Mens jeg ventede på toget, kom jeg i tanker om, at jeg ikke havde lavet noget træningsmæssigt i 4 dage med arbejde som undskyldning (!). Ikke en gang i ferieperioder holder jeg så lange pauser – Det er dog for galt!

Så gik der kuk i togtiderne, så jeg måtte lade Herlev være Herlev, men heldigvis havde jeg denne gang plan B med i form af min voluminøse sportstaske; Ind i fitnesscentret, ud at løbe søndagsturen, tilbage og bade/klæde om til indendørs træning, hvilket i dag blev til en times udmærket pilates (har ømme arme og ømme mavemuskler lige nu).

I næste uge vil jeg prøve at få fyret et par halve timers træning af om morgenen. Kan fint træne om morgenen, det kræver bare, at jeg har taget beslutningen dagen før! En morgentræningsseance – lang eller kort – har den store fordel, at den kan nydes hele dagen i form af en dejlig god samvittighed (Thi den tid, der er gået godt, kommer ej skidt tilbage). Med lidt held ryger der også tre løbeture i bogen, og så er det såmænd ikke så skidt endda :-)

FodhestebassinNu letter vi rumpetten! Heldigvis er der et stykke tid til, at det kun kan lade sig gøre at træne i vand!

De små oaser

palmeHello og glædelig søndag!

Er netop kommet hjem fra en herlig tur til det lyse Nordjylland, hvor foråret så småt kigger frem: I går stod den lokale gårdkat med en mus i munden og ville ind (det kom den ikke), og lørdagens styrketræningspas bestod af omrokering af en palle mursten sammen med svoger og niece. En 3k-løbetur blev også presset ind, men træning er nu ikke det væsentligste – Pointen er at være et godt sted med gode mennesker! Det meste af tiden gør vi såmænd ikke andet end at være sammen – og det giver en masse energi :-)

Det er godt at have nogle oaser at kunne tage hen til for at tanke op – Rejsen behøver såmænd ikke at være så lang; en af mine allergodeste oaser er f.eks. at være hjemme og høre god musik.

Her er et par af mine ”vandhuller” (der ligger ingen prioritering i rækkefølgen):

  • En tur i Søndermarken (motionere, gå, sidde)
  • Zoologisk have
  • En god café ( Coffee queen f.eks.)
  • En tur i Torvehallerne på Israels plads
  • En tur til Sverige (Malmö, Stockholm)
  • Føromtalte nordjyske hygge

En oase er et fedt sted at tage hen – og et fedt sted at komme hjem fra! Det er jo trods alt hverdagen, man tilbringer mest tid i!

——————————————————————————————————————–

Lidt løst og fast:

Den bedste hyldest til hverdagen lavede Dan Turell.

Til lykke med halvfirs-års-fødselsdagen til Benjaminn Koppel (jeg er ikke 100% til hans jazz, men han er altid super-interessant at høre på, når han fortæller om musik – f.eks. i denne morgens udgave af P2 double).

Kom så i tanker om et godt interview i Berlingske tidende med fætteren Nikolaj Koppel, der bl.a har flg. at sige om sine børns fritidsinteresser:

»De har begge spillet, men valgte på et tidspunkt ikke at fortsætte, og det valg fik de selv lov til at træffe. Med min egen baggrund i den klassiske musik ville det være oplagt, at de spillede, men det gør de altså ikke.«

»Det afgørende for min kone og mig har hele tiden været at vise vores børn nogle grundværdier, vi tror på, og det er for eksempel, at man skal gøre sig umage med det, man nu vælger at beskæftige sig med.«

Flot! Flot!

Den klogeste løber er en langsom løber

dameløberDu får da ikke noget ud af det!

Pænt af dig, at du ofrer dig!

Hvornår træner du selv?

Sysler med løbetræning (der blev du overrasket, hvad?). Træner selv, træner med løbemakker(e), træner i løbeklub. God varieret træning, der giver mange gode timer i frisk luft og et godt immunforsvar.

Indimellem prøver jeg også at udbrede løberiets glade budskab til andre – Det går ofte ud over dem, der har lidt problemer med at komme op i fart, hvilket kan skyldes:

  • De er lige startet
  • De træner ikke målrettet til at blive hurtige
  • De er skadede og må ikke løbe hurtigt
  • De er sociale løbere, der er ligeglade med hastigheden

Har selv optrådt i samtlige kategorier, men forbavsende lidt i skadeskategorien, når man tænker på, at jeg efterhånden har motionsløbet i 28 år.

Min mest langvarige skade var i højre forfod, der begyndte at gøre forbandet ondt både ved gang og løb. Havde hørt lovprisninger af den lokale fys og gik derhen – fik et indlæg med tilbage, der løftede min højre hæl. Protesterede lidt, da min fysiske forståelse sagde mig, at når man løfter højre hæl, øges trykket på højre forfod, hvor det gjorde ondt, men fys sagde “helhedsbetragtning”, så jeg prøvede det af. Som forventet hjalp indlægget kun på fys’s bankkonto, og jeg fandt ud af ved et besøg hos lægen, at jeg led af nedsunken forfod, der kunne kureres ved indlæg til 100 kr. fra Matas + et par fodøvelser.

Godt så! Tilbage til de langsomme løbere – Er overbevist om, at en vigtig ingrediens i en skadefri løbekarriere er ikke at løbe over evne. Tror, at mit langsomme tempo og gradvise tilvænning til de lange distancer er grunden til, at jeg kan sætte personlige rekorder som 52-årig. Kroppen skal udfordres, men ikke for hurtigt og ikke i for lang tid. Hvis der skal ske fremskridt, er man nødt til at kende sin krop godt nok til at vide, hvornår man er ved grænsen og turde gå til den grænse uden at overskride den. Det kræver nogle kilometre, før den bevidsthed er der.

… og så tilbage til de citater, jeg skrev i starten af indlægget; det er ting jeg af og til hører, når jeg siger, at jeg foretrækker at træne langsomme løbere. Grunden til, at jeg gør det er:

  • Får masser ud af det. Når jeg skal løbe et langt løb, bruger jeg samme strategi, som jeg videregiver til hende, der skal løbe en 5 km for første gang. Den største forhindring for at kunne gennemføre et løb sidder mellem ørerne.
  • Det er en stor gave at kunne noget, som andre kan have gavn af. Ham, der har problemer med at få trænet en halv times lunteløb tre gange om ugen, har samme udfordring som jeg har, når jeg ikke kan tage mig sammen (og det sker, tro mig).
  • Den bedste træning er at træne andre. Du er nemlig nødt til at æde din egen medicin for at være troværdig.

Endvidere har jeg stor forståelse for, at det ikke er alle, der har en drøm om at løbe marathon på Hawai – For mange er det fint nok at kunne løbe efter en bus eller deltage i dhl-stafetten.

Ses til en ny løbeuge – May the force be with you :-)

———————————————————————————————————————

Artikel fra svensk Runners World om at undgå overtræning

og en til

Vorespuls.dk gav 13. februar 2014 på facebook en lærerig historie om langsomt løb .

og til sidst en artikel om skadesmagneten Intervaltræning - Pas på med det! Ikke for ofte og ikke uden at varme godt op.

Halleluja!

Sluk for dramadronningen

For lidt over to år siden fik jeg stress. Jeg blev sygemeldt, blev fyret og havde et kæmpe rod i mt liv mht. hvad jeg skulle gøre for at blive rask og – ikke mindst – hvad jeg skulle leve af fremover!

Jeg arbejder nu i samme branche som før i et godt interessant job. Af og til kommer der en hilsen fra stressen, hvor jeg kan mærke, at jeg er ved at gøre et unødvendigt drama ud af noget, der burde være en bagatel. At kunne mærke, hvornår dramaet er på vej, er nøglen til at få bugt med den sygelige del af stressen og til at lære at leve med den rest, der altid vil være tilbage.

Her er det så, at min reklame for ”det gode simple liv” skal ind – Motion og kost kan ikke løse alting, men min fornemmelse siger, at hvis man spiser mad, der giver energi, dyrker sport, som man kan lide og sover ordentligt, – ja så bliver ens fysik i stand til at støtte op om det, man gerne vil: Et liv i balance står øverst på min ønskeseddel!

For mig er balance vel at mærke ikke noget, der skal foregå på et ustabilt linedansertov, – Min balanceøvelse går ud på at skaffe plads til en god solid bred sti med plads til at have begge fødder på jorden (grounding hedder det vistnok).

Det er derfor, at jeg siger, at mit liv skal være så simpelt som muligt! Her er noget af det, jeg forsøger at gøre:

  • Vil indrette mit hjem, sådan at det siger ’ Velkommen hjem – Du er tryg her’ (jeg er et bygge-hule-menneske).
  • Prøver at gøre tingene nemme for mig selv ved at minimere praktisk bøvl. Pakker en kæmpe taske om morgenen, hvis jeg skal træne, sådan at jeg ikke behøver at tage hjem før løbeturen –Bruger også nogle gange tricket, selv om jeg ikke skal træne, men bare skal videre til noget andet, der kræver ”kostumeskift”.
  • Prøver at bruge tiden på det rigtige! Jeg er f.eks. ikke særlig god til at være i selskab med mange mennesker, jeg ikke kender – Gyser ved tanken om familiefest, firmakomsammen osv. Hvis jeg skal lave ingenting, gør jeg det bedst hjemme hos mig selv. (Var der nogen, der sagde introvert?).

 

’The drama queen’ får et mere og mere balanceret liv, men har stadig meget at lære!

 

Hav en god energigivende weekend :-) Glæder mig til masser af frisk luft og et skud kultur!

 

No more drama – Mary J. Blidge

Sofia Manning er en dygtig fame, der kan spotte en drama queen på lang afstand! Læs her!

… og til sidst lidt farver:

Buket

 

 

WordPress theme: Kippis 1.15